Vedtægter for Argentinsk Tango Silkeborg§1 Navn og hjemstedStk. 1 Foreningens navn er Argentinsk Tango Silkeborg Stk. 2 Foreningens hjemsted er Silkeborg kommune §2 Foreningens formål er at udbrede kendskabet til argentinsk tango og skabe muligheder for at dyrke den fælles interesse under hyggelige former i Silkeborg med undervisning, practica og milonga. §3 Medlemskreds Stk. 1 Som medlemmer kan optages alle interesserede. Stk. 2 Indmeldelse sker ved henvendelse til kassereren. Stk. 3 Udmeldelse sker ved henvendelse til kassereren Stk. 4 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves halvårligt. §4 Generalforsamlingen Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes èn gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 3 ugers varsel skriftligt til medlemmerne eller annoncering i dagspressen. Første ordinære generalforsamling holdes i 2013. Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen har alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde Stk. 4 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskabsaflæggelse 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Godkendelse af budget 7. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter med efterfølgende konstituering. Bestyrelsen består af minimum formand, næstformand og kasserer. 8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 9. Eventuelt Stk. 5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Stk. 6 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning § 5 Ekstraordinær generalforsamling Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne giver skriftligt udtryk herfor. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er givet. Indkaldelsesfrist for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger. |
|
§ 6 Foreningens daglige ledelse Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af næstformand og kasserer. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en to-årig periode, således at der hvert år vælges 1 eller 2 medlemmer samt eventuelt to suppleanter. Stk. 2 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med disse vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen hæfter kun for den likvide kapital. Medlemmerne hæfter kun for kontingentet. Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger næstformand, kasserer . Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. Stk. 4. Formanden – og i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. §7 Økonomi, regnskab og revision. Stk. 1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2 Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab. Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der også fører foreningens medlemsregister. Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte to revisorer. §8 Tegningsregler og hæftelse. Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening i forbindelse med oprettelse af bank- konto. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Stk. 2 Salg/pantsætning kan kun finde sted efter godkendelse på foreningens generalforsamling. §9 Vedtægtsændringer. Stk. 1 Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. §10 Opløsning. Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver almennyttige eller velgørende formål. §11 Datering Stk. 1 Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 28. november 2011 |
|
Dirigentens og bestyrelsens underskrift Chresten Dyhre Anne Marie Jørsfeldt Niels Erik Hansen Vedtægterne er revideret 1.gang på generalforsamlingen 26.3.25 i Lunden Silkeborg §3 der omhandler kontingent: ændres fra at kontingent opkræves halvårlig til følgende: Kontingentet fastsættes for det efterfølgende år af generalforsamlingen. Kontingentet følger undervisningsåret og indbetales 1.august hvert år til foreningens mobil pay/bankkonto. Nye medlemmer betaler kontingentet samtidig med indmeldelse. Bestyrelsen er berettiget til at reducere årskontingentet for medlemmer, som indmelder sig efter 1.april. §8 blev ændret til: Tegningsregler og hæftelse. Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen i forbindelse med oprettelse af bankkonto. Formand og kasserer er i forbindelse med den daglige drift bemyndiget til at tegne foreningen i økonomiske anliggender. Det er muligt for kassereren at få udstedt kort. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Stk.2 salg/pantsætning Kan kun finde sted efter godkendelse på foreningens generalforsamling |